Lørdag d. 6. august kl. 10.00
Vi mødtes i 23 biler i et noget blæsende, af og til også byger og sol ved Knudhule Strands P-plads, på Randersvej ved Ry. Turen var lagt i hænderne på Maren Jette og John Kristiansen fra Ry.
En herlig rundtur i det midtjyske bakke- sø- og skovland – med rigtig mange højdemeter indlagt. Vi blev trænet i kolonnekørsel – med indblanding af udenforstående – som skærpede vores kørevaner lidt rigeligt. Ved Gl. Rye Mølles grønne p-areal havde vi plads til alle køretøjer samlet. Her nød vi foreningens sandwich og øl eller vand. Det kneb lidt mere med pladsen ved Vrads Station, da vi ankom lige midt i eftermiddagskafferykket, men plads blev der da til alle. Efter kaffen brød vi op og takkede hinanden for en dejlig dag.
Mange tak til Maren Jette og John for den særdeles veltilrettelagte tur.