MG Car Club Denmark – Historien
I 1973 mente en entusiastisk jyde, Jørgen H. Poulsen, at der var behov for en MG-klub vest for Storebælt. På det tidspunkt var der kun en klub på Sjælland, MG Car Club Danish Centre, og Jørgen Poulsen havde observeret at der kørte en del MG-biler rundt i det jyske.
Søndag den 14. oktober blev det annonceret i Jyllands Posten, at alle MG-ejere var velkomne til et møde på Himmelbjerget med henblik på at stifte en MG-klub.
En lille annonce med stor virkning.
Mødet blev en succes, og med ca. 18 fremmødte køretøjer var MG-klubben, Centre West, en realitet. Straks herefter blev The MG Car Club Danish Centre West optaget i MG Car Club GB.
Klubben er vokset til mere end 1200 medlemmer og omfatter alle aldre forenet i interessen for MG biler.
Ved den årlige generalforsamling i marts 2002 blev det besluttet at ændre klubbens navn til The MG Car Club Denmark.
Klubben har til formål at fremme og fastholde interessen for MG-bilerne gennem afholdelse af klubløb, selskabelige arrangementer, teknisk samarbejde m.v., og herunder forsøge at bevare en vigtig del af den engelske motorhistorie ved tilskyndelse til anvendelse af de enkelte biler, samt bevaring af bilernes historie og originalitet.
Første mand i formandsstolen var Jørgen Poulsen, herefter kom følgende: Med til historien hører også, at klubben flere gange har afholdt generalforsamling på Pårup Kro. Et dejligt centralt sted, der engang under MG-klubbens revisormøde, brændte ned til grunden! Kroen var så glad for klubbens tilstedeværelse, at de forærede klubben en vandrepokal, som skulle tildeles et medlem, der havde gjort sig positivt bemærket i årets løb. Navnet på pokalen var “Årets MG’er” og modtagerne var: I 2002 var der ikke mere plads på pokalen til de indgraverede navne, hvorfor Enevold Vestergaard donerede en ny pokal, som så kunne tildeles ”Årets MG‘er”. Denne er tildelt: