Danmark – Østrig
Vi er Erling, Lisbeth, Jørgen, Lone, Palle og Rikke, og vi kørte fra Danmark den 22.september. Tog autotoget fra Hamborg til Innsbruck. Herfra til et højfjeldshotel i Berg in Drautal ejet af et hollandsk par, der var meget interesseret i vore 3 MG ‘er – en MGA, en MGB og en Midget.
Slovenien.
Næste dag kørte vi til Slovenien og overnattede på et Bed and Breakfast med den mest eventyrlige “Breakfast”. Stedet hedder Room Gril i Postojna i Slovenien.
Den 25. futtede vi videre til Kroatien, hvor vi overnattede på et guest House BILI i Karlobag.
Nu er vi i nærheden af Splid og bor 2 dage hos en dejlig familie kun 8 km fra denne interessante by.
Vi kører så vidt muligt kun på almindelige veje. Vi booker først dagen før, så vi ved at vi med en god portion sandsynlighed kan nå frem, og så forsøger vi at holde max. 200-250 km kørsel pr. dag på de skønne veje – oftest helt ud til kysten eller på dejlige kuperede bjergveje.
I morgen den 28.september fortsætter vi mod Dubrovnik.
Kroatien.
Vejret har været med os. De fleste dage kører vi i åben vogn.
Kroatien gennemskæres nogle få km af Bosnien Herzegovina. Vi valgte den nye bro over til øen Peljesac og forsatte på denne måde videre i Kroatien.
Herfra til Montenegro uden overnatning og ind i Albanien.
Albanien.
Vi bookede os ind på “Rose Garden” i byen Shkodër i Albanien. Et fint familieejet hotel med sikker parkering i “haven”.
Idag den 30.september er vi fortsat videre syd og øst på i Albanien til Ohridsøen og fundet et dejligt B&B ved navn Rosa lige ud til Ohridsøen.
Fra Albanien til Grækenland.
Vi nød stedet og overnatningen ved Ohridsøen i Albanien hos Rosa B&B. Hun lavede også aftensmad med meget veltillavet bækørred.
Den 1.oktober vinkede vi farvel og kørte af små veje i op til 1 km højde gennem små landsbyer og ad små snoede veje med gedeflokke, med småbønder med hjemmelavede kærrer trukket af æsler og muldyr. Jo vi var rigtig ude på landet.
Den sidste del ad vejen kørte vi på flot asfalteret vej mod grænseovergangen til Grækenland.
Grækenland
Første holdt var en lille bjergby hvor vi fik lidt at spise, og hvor der lige kom et par gutter med et vildsvin på ladet på trucken.
Vi valgte at køre til Kastoria i Grækenland, hvor vi bookede os ind på Hotel Byzantium for to overnatninger. Dejligt med en lille kørepause, og dejligt med en skøn vandretur i byen Kastoria, der har mange levn fra den osmanniske periode (tyrkerne) bl.a. afspejlet i mange huses byggestil med udhængende 1. sal.
Vi oplever meget stor interesse for de tre små MG’er. “Ihhh… og Åhhh. Hvad koster egentlig sådan en? Er I kørt fra Danmark? Tommelfinger op. Må vi tage et billede?”.
Vi har valgt de små veje, og det er i høj grad bjergveje her i det nordvestlige Grækenland. Det er skønne veje at køre på – uhyre flot natur og vejret er i den grad med os.
En enkelt nat med torden og brag, men næste dag smuk solskin.
Fra Katoria den 3.oktober og videre til Kastraki også med to overnatninger den 3. og 4.oktober. Kastraki er byen klods op ad de berømte Meteora-klostre bygget fra 1300-tallet og videre frem. Højt oppe på stejle klipper af resterne af en gammel sø- og havbund.
Her har været op til over 40 klostre, men i dag er der 7 klostre.
Vi besøgte 3 klostre. To munkeklostre og et nonnekloster. Al transport af mennesker og varer har gennem tiderne fundet sted ved hejsetov. De tre vi besøgte er i dag forsynet med stentrapper, så det er muligt at gå derop. God motion for bentøjet.
Fra Kalampaga, byen der ligger for foden af de spektakulære Meteora-klostre på klippetoppe, kører vi til Metsovo, en gammel by med et lidt voldsomt skær af turisme. Herfra til Ioannina, der også ligger ved en sø. På turen var vi oppe i lidt mere end 1,6 kilometers højde ad smalle snoede bjergveje.
Vi overnattede i Ioannia og kørte i går videre igen ad bjergveje til oraklet Dodoni, et græsk bygningskompleks med sin storhedstid fra 700-tallet før vor tidsregning. Her var et stort teater, templer for flere græske guder, en sportsplads, overnatning til gæster til oraklet o.s.v. Smukt beliggende på en slette højt mellem bjergtoppe.
Herfra gik turen igen videre ad bjergveje med næsten ingen andre kørende end os, og så åbenbarede sig mod vest det Ioniske hav.
Vi forsatte til næste overnatning i Preveza, der ligger helt ud til havet. Huset med 3 værelse er fuldstændigt nyt og i stor kontrast til de antikke marmoroplevelser vi havde tidligere på dagen.
6.oktober
Overnatning i Preveza og videre ad snoede bjergveje forbi Dodoni-oraklet med alt hvad der hører til af templer og græsk teater og plads til indkvartering fra før vor tidsregning. Smukt beliggende på en højslette.
Herfra kom vi ud til kysten og fandt ad en lille sidevej det sted som Homer i Odysseen beskriver som nedgangen til de dødes verden, nemlig nedgangen til Hades. Homer skiver at Odysseus søgte dette sted for at få nyt om sine venner fra den lange rejse fra Troja – se billede fra den “kælderlignende” hal vi gik ned til. Herfra kunne Odysseus få ny vished om sine venner skæbne. Vi kom ikke i kontakt med folk fra hinsides, men vi søgte det nok heller ikke.
Herfra kørte vi videre til den store bro, der fører fra fastlandet til Peloponnes.
Vort mål var den lille by Kyllini, hvor vi fandt vores bookning – Fragos Garden Studios – et rigtig fint hyttekompleks, stadig i det smukkeste solskinsvejr.
Næste dag kørte vi til den store udgravning af det ældgamle Olympia – det olympiske kompleks fra 700-tallet før vor tidsregning.
En lille by ligger tæt op ad det store olympiske stadionområde. Stadion består af alt til faget hørende – templer – overnatningsbygning for indkvartering af trænere – et stort “gymnasium” med træningsområde, biblioteker, det oprindelige olympiske stadion med den obligatoriske olympiske størrelse o.s.v.
Man kan ikke undgå at suse 2.700 år tilbage i tiden.
Dertil er der to museer:
Et arkæologisk museum med mange af de spændende figurer, lertøj og bronzestøbninger, der har været efterladt i området og gravet frem ved udgravningerne.
Et andet museum, der går i dybden med de olympiske lege, der uafbrudt har været afholdt fra år 700 f.v.t til 300 e.v.t. i over 1.000 år. Det er en stor oplevelse at besøge.
10.oktober
Bilerne. Ja vi har haft lidt vrøvl med de tre MG’er.
Erling og Lisbeth har bøvlet med en lidt ustyrlig motorgang på B’eren, indtil fastnøglerne kom i brug og en justering af link rods på karburatorerne gav et godt resultat.
Jørgen og Lone har haft lidt overflow på det ene karburatorsvømmerhus, som er klaret med et par fastnøgler.
Rikke og Palle kørte i Olympia fra et parkeringsområde, hvor der var en høj kant, og udstødningsrøret fik et dunk, så der strømmede udstødningsgas ud mellem manifold og udstødningsrør. En tube pasta til samling af udstødning blev købt i byen Olympia og en nødtørftig tætning blev klaret ved vort overnatningssted. Derefter kørte vi ad bjergveje til byen Nafplios med et besøg på et vandmuseum undervejs.
Vi lejede os ind i et udlejningshus i Nafplios i gåafstand til den gamle by. Udlejer anbefalede en restaurant, hvor der især kommer grækere. Restauranten, Pidalio på Martiou Str. nr 25, var super god med meget fornuftige priser.
11.oktober
Vi spurgte igen udlejer om hun kendte et værksted, hvor de kunne reparere vor udstødning på Midget’en. I løbet af ingen tid guidede hun os til et værksted, der hurtigt gik i gang med afmontering af udstødningen og omhyggeligt rensede og lagde ny udstødningspasta mellem manifold og udstødning og skruede det hele sammen. Og vupti – så gik dytten som den skulle.
Vi er nu i Nafplio og planen er at drage videre i morgen nordpå – måske til Agamemnons gamle borg Myrene fra den store mykenske kultur omkring 1700 år før Kristus, og som de antikke grækere fra 700 før vor tidsregning mente måtte være bygget af giganterne – kykloperne.
Derom i næste afsnit.
Mykene
Det store borganlæg og palads Mykene, fra sen bronzealder (især fra 1,350 til 1.100 år før vor tidsregning), har lagt navn til den mykenske kultur. Mykenerne opbyggede en paladskultur, der blev rig på handel og forarbejdning af råvarer og havde kontakt til verden så langt væk som Norden og Asien. Homer skriver om Mykene og kong Agamemnon i Illiaden og Odyssen. Kong Agamemnon ledede det sagnomspundne felttog mod Troja bl.a. sammen med Odysseus fra øen Itaka. I dette palads har man ved udgravning fundet mange levn fra den tid og udstillet dem på museet, der ligger ved det store borganlæg, smukt omkranset af høje bjerge ca. 20 km nord for byen Nafplio på Peloponnes.
Den 13.oktober gik turen gik nordpå til en lille hyggelig by, Villia, hvor vi fik helstegt pattegris på en restaurant, der hang sammen med slagterforretningen.
Dagen efter gik turen til byen Thiva med et besøg på deres meget fine museum. I gamle dage hed byen Theben og spillede en stor rolle tilbage i det antikke Grækenland.
Den 14. oktober kørte vi igen over stejle bjerge, men denne gang i silende regn, frem til en kystby, der hedder Kamena Vourla. En kystturistby med få turister nu, men til gengæld med mange grækere lørdag aften, der fester og er ude at spise.
Thermopylæ og Olympen
Vi tog en fridag I silende regn den 15.oktober. Der blev arbejdet på MGA’eren. En erstatning for en knækket “washer” ved karburator-svømmehuset blev fundet hos en blandet VVS-mand og isat. Det viste sig dagen efter, at det faktisk virkede ret fint. For en sikkerhedsskyld blev reservedelsfolk i DK kontaktet for om muligt at sende de kritiske stumper til en adresse på vej hjemad.
Thermopylæ
Den 16.oktober fortsatte vi nordpå ad kystvejen i det østlige Grækenland og besøgte Thermopylæ, det pas hvor 300 spartanere og ca. 700 andre krigere fra de græske bystater i år 480 f.v.t. forsvarede Grækenland mod de fremrykkende persere ledet af perserkongen Xerxes.
Den spartanske konge Leonidas deltog selv i dette forsvar og måtte som alle de øvrige soldater lade livet mod en langt større persisk hær. Kampen over flere dage i dette pas betød dog, at de græske bystater og den græske flåde kunne reorganisere sig, og selvom perserne nåede Athen og brændte byen af betød den ihærdige indsats, at perserne blev slået til søs ved Salamis.
Efter et ophold ved informationscentret ved Thermopylæ fortsatte vi til byen Leptokarya. Denne kystby ligge lige nogle kilometer fra Olympen, bjerget hvor de gamle grækere troede at guderne boede.
Olympen
Olympen er 2,9 kilometer høj og er snedækket i vinter- og forårsmånederne, men den er også meget ofte omgivet af skyer, hvilket nok fremmer denne tro på bjerget som bolig for de mange guder.
Fortællingerne om de græske guder er mange og lange, og paralleller til den nordiske gudeverden er også tydeligt til stede. Blot er den græske gudeverdens fortællinger præget af et tidligt skriftsprog, der har fastholdt disse fortællinger, og som gør, at de kan læses i dag og oversættes til nutidens sprog, selvom de er nedskrevet fra 700 tallet f.v.t. og frem.
Vergina og kongegravene
Vi forlod Olympen og kørte langs kysten nordpå til syd for Thessaloniki, dels på landevej og dels på motorvej, hvorefter vi kørte mod vest til Vergina, hvor de helt enestående kongegrave ligger. Nu skulle ringen fra vor lange rejse til Iran i 2018 sluttes. Vi skulle se kong Philip II’s grav og de grave, der var i samme høj som den Philip II var gravsat i i år 336 f.v.t.
Philip II var makedonsk konge født i 382 f.v.t. og berømt for sin store indflydelse på en samling af de græske bystater mod perserne, der havde skabt store problemer i Grækenland gennem flere hundrede år. Perserne mente jo at de skulle samle alle folkeslag, men mange græske bystater var ikke så glade for at få et styre, hvor der blev udpeget en satrap, der regerede deres by og område. Da perserne havde invaderet det græske fastland flere gange og endog brændt Athen ned, kunne de fleste godt se, at noget måtte gøres. Kong Philip II af Makedonien havde vist sig som både en dygtig samler af det store område i Nordgrækenland – Makedonien, men også som en dygtig diplomat.
De græske bystater var derfor gået med til at samles om Philip II. Problemet var bare, at der øjensynlig var problemer i kongefamilien, så under sin yngste datters bryllup i Vergina hvor kongepaladset lå, blev Philip II myrdet.
Snart efter udpegedes Aleksander den Store til konge, og han gennemførte det kæmpe erobringstogt af hele det persiske rige helt til Indien. Den unge konge tog af sted i 334 f.v.t., kun 20 år gammel, med en hær på 37.000 mand foruden masser af videnskabsfolk og servicefolk. Inden sin død i Babylon i juni 323 f.v.t, kun 33 år gammel, var han hersker over det største rige verden havde set. Hvor Aleksander den Store er begravet vides ikke, men et besøg i Vergina i Philip II’s gravmuseum fortæller meget om tiden godt 300 år for vor tidsregning i Grækenland. Så det måtte vi besøge, og vi blev ikke skuffede.
Herfra kørte vi til byen Veroia og overnattede.
Pella
Pella er kongebyen fra tiden omkring Philip II og kong Aleksander den Store og flere hundrede år derefter. Der er et meget flot museum med masser af udgravede genstande fra Pella og beskrivelser af denne ”moderne” by, anlagt i et net med brede boulevarder og vindunderlige huse og et stort palads. Det er storhed fra 300 tallet f.v.t.
Vi besøgte museet og ruinbyen, der var udsat for et stort jordskælv omkring år 160 f.v.t., og således mættet af historie kørte vi op til en lille by i bjergene op mod landet Nord-Makedonien. Byen hedder Orma. Den ligger meget smukt med skovdækkede bjerge så langt øjet rækker.
Den 22.oktober kører vi nordpå.
Den 22. til 27.oktober
Republikken Nordmakedonien
Landet blev tidligere benævnt FYROM – Former Yoguslavian Republik of Makedonia, men har efter års forhandlinger, ikke mindst med Grækenland, der siden oldtiden har benævnt den øverste del af landet Makedonien, fået grønt lys for at kalde landet Nordmakedonien.
Især den tidligere regering af Nordmakedonien har gjort sig umådelige store anstrengelser for at markedsføre landet som ”makedonernes” land. Dette viser sig ved udsmykning af hovedstaden Skopje med kolossale figurer af kong Philip II af Makedonien og Aleksander den Store og dennes mor. Det viser sig også i den ”antikvisering” af en række bygninger, der har fået græske søjler i opskummet materiale og græsk inspirerede gavle.
Indsatsen virker komisk og mange borgere finder det ødselt at bruge masser af penge på dette. Samtidig siger alle historiske kilder at de Makedonske konger ikke har relation til Nordmakedonien. Se ovenfor om Vergina og kongegravene og Pella.
Vi fik en dejlig rundtur i Skopje med en ven, der bor i Skopje og har et godt kendskab til byen og landet og dets historie. Vi slentrede gennem den gamle del af byen, markedsområdet og videre rundt i centrum med de mange ændringer af bygninger og de store skulpturer.
Vi overnattede i centrum af byen og bilerne stod flot foran hotellet og blev beundret af mange forbipasserende.
Dagen før overnattede vi sydligere i landet på en vingård – Popova Kula Winery – og fik smagt flere af deres vine.
Den 24.oktober kørte vi fra Skopje videre nordpå – stadig i skønt sommervejr – til Serbien og fandt en café med udlejning af værelser i en lille by på landet.
Indehaveren havde autoværksted i tilknytning til cafeen og værelsesudlejningen. Han viste pæn interesse for de små MG’er.
Vi styrede videre nordpå til resort- og helsecenteret Aleksandraville lidt syd for Beograd i nærheden af den lille landsby Sopo. Indehaveren, der havde mere end én stor Mercedes, var meget snakkesalig og nysgerrig efter at høre om vore biler og hvad de kostede i handel og vandel.
Den 26.oktober kørte vi ud af Serbien til Kroatien og ind i EU igen. Formaliteterne ved grænsen var igen lynhurtigt overstået.
Vort mål var et vineri med hotelværelser i den lille by Brodski. Vi nåede stedet i smukt vejr og nød både deres hvidvin og rødvin. Vingården Dvori Winery er et fint sted med dejlige vine, og kombinationen med restaurant og værelsesudlejning er perfekt.
Bilerne
Der har været lidt vrøvl med A’erens venstre dørlukke, der har fået et grundigt eftersyn.
B’eren har stadig lidt vrøvl med karburatorerne, der viser sig ved manglende motorbremse. Det er ikke helt fixet endnu, men der arbejdes med det.
Midget’en blev lidt varm efter en længere motorvejsstrækning. Det virkede ikke alarmerende og der var ikke antydning af kogende kølevand. Den går og trækker fint.
Interessen for de små MG’er er ikke mindre i Serbien og Kroatien. Der er mange tommelfingre i vejret, mange dyt og mange mobilkameraer, der hives frem.
Den 27.oktober er vi kørt til sidste overnatning i Kroatien, en lejlighed – eller rettere et hus med stort køkken, spiseafdeling og 3 værelser. Et dejligt sted hvor vi selv laver aftensmad og morgenmad.
Slovenien
Fra Kroatien gik turen til Slovenien til byen Skofja Loka hvor vi den 28.oktober boede på Turizem Loka, et fint overnatningssted, men hvor mulighederne for aftensmad i byen var ret ringe. Det blev til en aftensmad på det lokale pizzeria. Vi kan godt mærke, at der mange steder lukkes ned for udlejninger her sent på efteråret, så udvalget mindskes hvilket også gælder spisesteder.
Østrig
Den 29.oktober kørte vi ind i Østrig og fandt et overnatningssted i en lille landsby ved navn Nikolsdorf og indlogerede os på Gästehaus Steinerhof. Byen består mest af meget nye og fine villaer bygget af folk med gode jobs især i byen Linz. De pendlede de ca. 25-30 km og kunne uden for arbejdstid nyde roen og den helt særlige atmosfære af velfærd ude på landet i den lille landsby.
Herfra gik tuen den 30.oktober til Innsbruck med en god lang strækning i Italien inden opturen mod nord ad den gamle Brenner rute, ofte med udsigt til den nye motorvej.
Innsbruck
Vi valgte at køre helt til Innsbruck og tage 2 overnatninger på et hotel inde i centrum af Innsbrucker Altstadt. På den måde var vi sikre på at der var tid til at skrue på biler, hvis der ville være behov for det. Det blev dog ikke nødvendigt, så vi brugte de to dage til at opleve byen, der har en større ældre del med historie tilbage til det gamle tysk-romerske rige.
Hotellet er meget moderne, men falder fint ind i de omkringliggende gamle huse. Det hedder Stage 12. Der er parkeringskælder under hotellet hvor bilder holder lunt og godt.
Herfra går turen den 1.november med autotog til Hamborg med ankomst den 2.november.
