Randersløb – (lidt amputeret)

View Calendar
08/08/2020 10:00 - 18:00

MG Randersløbet 2020.
Det skulle så desværre ikke lykkes grundet Covid 19, hvilket har givet en meget reduceret aktivitet i de ellers meget aktive klubarrangementer – dette skal dog ikke hindre, at de ”gamle” ikke bliver rørt! Det ”normale” MG Randersløbet er jo aflyst, men vi har tænkt os at køre en ganske uformel tur på dagen alligevel, hvor vi gerne vil se MG venner m.fl.

Tanken er at vi samles på parkeringspladsen ved

Memphis Mansion Randers (Elvis museet) lørdag den 8. august kl. 10.00,

Mon Blue Nelly kører forrest?

hvor vi lige kan se hinanden an og sparke lidt dæk indtil ca. 11.00, hvorefter jeg forventer vi kører i samlet trop ud i den dejlige kronjyske natur. Turen er på ca. 60 km med endestation på havnen i Mariager ved saltcentret – her er der mulighed for diverse forplejninger, der er både cafe, ishus og grillbar. Der er ingen betaling i forbindelse med turen, hvorfor alle selv enten medbringer eller køber diverse forplejninger – jeg vil undersøge mulighed for evt. køb af kaffe og rundstykker ved startstedet! Da der skal køres i samlet kortege, vil det være uoverskueligt hvis der er flere end 20 deltagende vogne, hvorfor tilmelding er nødvendig på mail: mg.ah@outlook.dk - først til mølle princippet gælder!

Vi glæder os til at se jer ☺ - team MG Randersløbet, Finn Elsøe Gravesen, mobil 21497733