MG Sport
MG Sport laver arrangementer på lukkede anlæg, hvor det er muligt at prøve din bil af under betryggende forhold.
Der kører altid kun én bil ad gangen på prøverne, og sikkerheden er i højsædet.

Under EEOTY 2023 vil det være muligt at prøve to typer af MG Sport prøver:

Mini Driving Test – for dem der gerne vil prøve denne sport.
Der stilles ingen krav til specielt udstyr i bilen, så alle kan deltage efter en kort instruktion.
Der køres manøvreprøver omkring kegler på tid på et lukket område, hvor hastigheden på bilen er lav.

Driving Test – kun for deltagere med motorsportslicens.

Her køres der specialprøver på bane med færre kegler.

For at få starttilladelse skal bilen være udstyret med ”E”-godkendt sikkerhedssele (minimum 3-punkts sele), og føreren skal bære styrthjelm, der som minimum er ”E”-godkendt. Der vil ikke blive givet starttilladelse uden at disse ting er i orden. Er du i tvivl så spørg! Derudover skal forsikringspolice, registreringsattest og kørekort forevises ved start.