Piger i gamle biler 2021 – Af Marianne Bak

Tusind tak til alle jer der deltog i køretur for piger i gamle biler 🙏.
Trods overskyet vejr, var vi 11 biler og 17 piger, der startede fra Memphis Mansion i Randers og havde en forrygende tur ad små fine veje.
I Udbyhøj Syd kunne alle biler heldigvis være ombord på færgen og vi kom derfor i samlet kortege til Udbyhøj havn. Her fik vi hurtigt arrangeret et langt bord vi kunne sidde og spise ved. Og det var jo ikke en flok gæve kvinder for ingenting – i løbet af kort tid var der dækket borde med både duge og servietter.🍽🍴Efter munter frokost, holdt Bodil bagagerumssalg med fine hjemmelavede sokker og karklude.
Nu gik turen langs Randers fjord. I Tørring Kær gjorde vi holdt hos Preben og Jytte Kofods blomsterhave. Her måtte vi plukke af de smukke solsikker og andre blomster og planter. Vi blev også inviteret ind i deres private have og fik den fineste rundvisning og hyggelige snak. Med bilerne fyldt af blomster, pyntegræskar, æbler, tomater mm, fortsatte vi turen. 🌻🍎🌺💐Vi kom gennem de nedre byer, og i Albæk blev vi mødt af vinkende og glade folk. 🌞
Tilbage i Randers var vi 11, der var på Memphis Mansion til kaffebord. Og på denne søde måde ☕🎂 sluttede vi en dejlig tur, fyldt med grin, snak og nye bekendtskaber. 😍🌞