Nyt fra bestyrelsen – september 2026

Kære MG’er!
Efter en ualmindelig varm sommer, kan vi se ind i en ny PUB møde- og aktivitets sæson. Vi har i bestyrelsen tre vigtige punkter som vi vil bede jer alle om at tage del i:
1. Vi kan i det første halvår heldigvis sige velkommen til flere nye medlemmer. Hvis det fortsætter hen over resten af året, vil vi få flere nye medlemmer i 2026 end vi har budgetteret. Derfor en kraftig opfordring til os ældre i klubben – find ud af i de første 3 numre fra i år, om der er nye medlemmer i jeres område. Det er vigtigt at få de nye medlemmer ind i vores klubliv – sagt på en anden måde at få dem integreret så godt, at de fremover får lyst til at deltage i en af vores mange arrangementer.
Der er altid mulighed for at henvise til vores hjemme side – midt på forsiden hvor de mange møder og arrangementer er listet. Husk at alle må deltage i alle arrangementer uanset om det foregår i et andet pub møde område!
2. Vi kender sikkert alle den gamle overførte sagn om Tordenskjolds soldater – altså nøjagtig de samme soldater der skal gøre indsatsen. Vi kan de senere år desværre konstatere det samme når det drejer sig om frivillige til at være med til at planlægge og eller få arrangementer til at blive til noget ved at gøre en indsats. Derfor meld jer gerne til en af vores pub møde koordinatorer eller en fra bestyrelsen. Sig hvad i gerne vil deltage med – stort som småt. Alt kan bruges! Jo flere vi er til at få møder og diverse arrangementerne afviklet – jo bedre klubliv.
3. I weekenden 8. og 9. august blev der afholdt det klassiske sprint og Hill Climb i Vejle ved Hotel Munkebjerg. Vejret var fantastisk – og rekord i antal deltagere til sprinten over 70 og ca. 92 til Hill Climb om søndagen. Rigtig stor interesse for løbene – mange mennesker kom og så på.
Bemærkelsesværdigt var det med flere kvindelige deltagere og flere helt unge personer. En udvikling der giver håb fremadrettet for klassiske biler- og motorløb og involvering af flere kvinder og yngre deltagere. Noget vil meget gerne vil have ”overført” til det almindelig klubliv. Så vi har alle en opgave / udfordring i at få skabt mere interesse for vores klub og de mange forskelligartede arrangementer vi har hen over året.
HUSK AT vi i bestyrelsen stadig gerne modtager ideer til udvikling af klubben – og selvfølgelig gerne kommentarer – ris og ros, for at vi kan gøre det bedre fremadrettet.
Rigtig god pub møde sæson – pas godt på hinanden og jer selv / Finn
NB – efterskift efter afholdelse af Automania i Silkeborg 28. og 29. august:
Vi var som i de andre år klar med telt (hvis regnvejr og det blev det!), kaffe og MG Parkering i Lunden. Desværre som sidste år ingen Sprint løb ved Rådhuset / Jyske Bank. Der var der dog ikke til mange fra klubben der mødet op. Kun besøg af 2 biler og en MGA uden for vores P område. Det giver ligesom ikke mening af vi 4 -5 fra klubben bruger fredag eftermiddag og det meste af lørdagen på så lille fremmøde. Hele arrangementet bar præg af et mindre fremmøde end sædvanligt – måske pga. at publikumsmagneten med sprint er taget af programmet og nok også regnvejret hen over dagen. Forventes ikke gentaget næste år. Der følger et facebook opslag fra dagene.
– pas godt på hinanden og jer selv / Finn
