************* TUESDAY BOYS ************

Tom (med lidt hjælp hjemmefra), du får de eftertragtede ⭐⭐⭐ for en fremragende svinegryde.

Mens Tom var på besøg fik Mogens rettet op på noget tæppe og lyddæmpning omkring kardantunnelen på Toms MGB.

Bøje har problemer med Magnetten. Den bremser skævt med ikke for meget pedal. Bremse cylindere skiftet, stadig dårlig. Der blev luftet ud – både bremser og meninger, lige meget hjalp det. Der er bestilt en ny hovedcylinder som nu tænkes at være årsagen.

Flere af bilerne fik taget ned i det dejlig solskins vejr, hvor teenagerne nød også at kunne sidde udenfor. Der skulle også gås en tur rundt om matriklens ny sø. Der mangler lidt vand endnu, men planerne er undervejs for en “strand” og en G&T bar – spændende.

Bjørn er fortsat utrættelig i sit projekt med oprydning og opmærkning. Tror jeg kalder det bare OOO fremover.

Jan fik gang i musikanlægget, så nu kan vi bare skrue op for lyden, når der er for mange dumme kommentarer.

Håber alle sammen får en dejlig påske uden for meget vand.
God dag